(G2)
10-10-2025
Kære second.garden,
Jeg skriver fra lagunebyen – Venedig – kendt for sine utallige klokkespil og sit krystalgrønne vand. Byens tætte net af gangbroer og kanaler skaber en labyrint af smalle gader og passager, hvor det er let at fare vild. Mellem det tætte byvæv gemmer små lommer sig – gårdhaver og altanaer, de små venezianske træterrasser, der strækker sig over tagene – og skaber steder for ophold og udsyn. Her åbner byen sig i et nyt perspektiv: udkigspunkter over det kurvede taglandskab med bjergenes baggrundstæppe mod nord.
Når man løsriver sig fra det omsluttende bynet, mødes man af den åbne, flade horisont – lagunen. Her udfolder et særligt mikroklima sig omkring de mange øer, som fungerer som kulturelle og praktiske knudepunkter: steder for det reproduktive arbejde, der holder byen i gang.
Historisk har øerne hver især haft deres særlige rolle i lagunens større sammenhæng. I den nordlige del ligger bl.a. Sant’Erasmo, som gennem tiden har været byens spisekammer, og San Michele – øen, der huser byens afdøde i en stor park.
Øerne er overgangszoner – halvisolerede, men forbundne. De fungerer som både kulturelle og økologiske knudepunkter i et større kredsløb, der ofte forbliver i skyggen af de klassiske fortællinger om Venedig. Et komplekst, levende økosystem, hvor øerne udgør byens usynlige fundament.
Midt i byens skarpe kontraster findes haverne – stille rum, der får lov til at vokse, ofte skjult bag porte, i blindgyder, på tage eller langs lagunens kanter. Her udfolder byens liv sig i det skjulte, som et net af hemmelige haver.
Caroline
share: linkedin, instagram, facebook, x