(G2)
11-08-2025
Jeg har malet haven som jeg forstår den
Nogle haver inviterer mig indenfor. Paradoksalt. Andre delvist indenfor imens nogle slet ikke åbner havelågen. Og så er der haven i mine forældres sommerhus. For et bybarn som jeg selv, er det den eneste have som har forsøgt at danne et forhold til mig. En langdistance relation, og en sund en. For mig handler dele af den gode relation om udvikling. At vi gensidigt udvikler hindanden. Jeg planter små ting, nogle der vil øge biodiversiteten, nogle som vil se pæne ud eller bare smager godt. Alt imens haven lærer mig om planter og svampes liv og smag.
Nogle gange er de forkerte de ting som jeg planter, så har de modsat effekt, en slags tilbagegang, ligesom når samfundet bevæger sig baglæns i en facistisk retning, men nogle opfatter det som fremgang alligevel. Det fandt jeg ud af var tilfældet med en hvid sommerfuglebusk. Den bliver jo flot, når den vokser op. I min ekskærestes sommerhushave var der er et ekseptionelt smukt eksemplar. Sommerhuset var designet på en måde så småfuglene døde fordi de ikke kunne få øje på vinduerne i det arkitekttegnede hus. 2-3 dødsfald om dagen i højsæsonen. Men der var den her ekstremt flotte sommerfuglebusk i haven. Så sådan en vil haven i mine forældres sommerhus vel også have.
Det er ikke bare planten i sig selv som er i blomst i lang tid, men også alle de smukke sommerfugle og bier som flytter ind når den er i blomst, som gør den særligt skøn. Det viser sig dog at lige netop det er problemet. Den favoriserer simpelthen nogle sommerfugle eller bi-arter frem for andre. Det vil sige den skævvrider økosystemet samt ikke vil eller kan brødføde børne sommerfugle. Den slår sikkert flere sommerfugle ihjel end den fodrer. Forestil dig et chok jeg fik da jeg fik det at vide. Jeg har indført en form for facistisk regime i naturen.
Tanken var ellers god. Undskyld natur.
Plantens navn lød som en god buddhistisk version af mit eget:
Buddleja Davidii
Hvid sommerfulgebusk
Kh David Harvey Simpson
share: linkedin, instagram, facebook, x