(G2)
27-06-2025
Tilbage i januar, en eftermiddag vi cyklede hjem fra et møde, mødte vi én, der stod og plantede jordbær midt i myldretrafikken - i krydset hvor Hørsholmgade møder Jagtvej. Det havde regnet hele dagen og vi havde allerede gjort et længere ophold på vejen hjem, i Menys bager hvor vi havde tørret tøj, spist fastelavnsboller og lagt planer til et kommende haveprojekt. Fire laptops på ét cafebord.
Sådan en dag som den, kan foråret synes utroligt langt væk, som noget der engang var og ikke vender tilbage. Hvordan kan man vide det? At det gentager sig, præcis som det gjorde, den sidste uge i april.
Noget ved januarsolen, så langt væk, kan få dens lys til ligne måneskin, tænker jeg nu, hvor jeg ser på to billeder jeg tog den dag. Vi standsede selvfølgelig op og faldt i snak. Hvem planter jordbær i januar? Og så kun iført træsko og en t-shirt, som ellers kun folk på landet går i haven om vinteren - går foråret i møde.
Jordens bær, det søde, røde dråbeagtige bær der hænger helt nede ved jorden og peger nedad, som en tap. At sætte jordbær i skumringen en januardag er som en spådom eller et spil. Et væddemål med tiden. Det skal blive forår og sommer, før det kan afgøres og gå i opfyldelse. Nu er der er jordbær.
Laurits
share: linkedin, instagram, facebook, x